Veje til international forståelse, læring og samarbejde i en brydningstid

Velkommen til Internationale Veje - Årskonferencen for det internationale område i erhvervsakademier og professionshøjskoler den 5.-6. marts 2026. 
Internationale veje logo

Tre centrale spor:

  • Internationale aktiviteter i en brydningstid
  • International strategi og ledelse i en brydningstid
  • Internationalt læringsudbytte i en brydningstid

Tema 2026

I disse år er det internationale samarbejde udfordret af regionalisering, polarisering, og en grøn dagsorden, der til tider unuanceret kræver reduktion i rejseaktivitet. Det kan virke overvældende, men kan også åbne muligheder, når internationale aktiviteter skal gentænkes og genforhandles set i lyset af en gennemgribende uddannelsesreform.

Lige nu efterspørger flere sektorer global arbejdskraft. Uddannelsesreformen skaber igen muligheder for internationale studiepladser. Regeringen lancerer en Afrikastrategi, og internationale institutioner som EU og FN fremhæver fortsat globalt samarbejde som afgørende for at øge forståelse og læring, imødegå konflikter og løse globale udfordringer.   

Kom med når Internationale Veje kaster alle boldene i luften og sætter fokus på at styrke internationale samarbejds- og udviklingsmuligheder i Professions- og Erhvervsakademiuddannelserne i en brydningstid.  

Konferencen inviterer til dialog og vidensdeling indenfor 3 dilemmafyldte temaer:   

  • Internationale aktiviteter i en brydningstid – hvilke aktiviteter oplever vi som eksemplariske og hvorfor?  
  • International strategi og ledelse i en brydningstid – Hvordan begrunder vi internationalisering i en brydningstid – og hvordan skaber vi de bedste rammer for at udbrede, forankre og realisere eksemplariske aktiviteter i vores sektorer?  
  • Internationalt læringsudbytte i en brydningstid – hvilke narrativer om læringsudbytte og videnscirkulation er vigtige at fremhæve i en brydningstid - og hvordan gør vi det bedst? 

Praktisk information

  • Dato: 5.-6. marts 2026
  • Sted: KP, Campus Carlsberg
  • Tilmelding åbner: 1. november 2025 
  • Sidste tilmeldingsfrist: 1. december 2026 kl. 12.00. 
Find mere praktisk information her
Københavns Professionshøjskole og Erhvervsakademi København

Værter

Værter for årets konference er Københavns Professionshøjskole og Erhvervsakademi København

Talere

Offentliggøres senere